Fællesstævnet i 2019

Fællesstævnet 2019
i Odense & Nyborg

Lørdag den 9.marts 2019

 Aftenfest:
På Knudshoved Kursuscenter
Velkomst drinks – kl. 18:45
Spisning – kl. 19:00

Så er vi klar til at afholde endnu et fællesstævne i Jernbanefritid. Der har siden starten i 2011 været en stigende tendens til at vores medlemmer vil deltage i stævnerne og det er da meget positivt men vi kan stadigvæk være flere. Så går du rundt og meget gerne vil deltage, kan du her i teksten se hvordan du gør. Invitationerne til aktiviteterne vil komme igennem jeres afdelingsledere. Der vil være forskellige aktiviteter såsom: fodbold – badminton – bridge – løb – bordtennis som alle bliver afholdt i Nyborg og i Odense vil der være bowling samt billard og på Knudshoved vil skakken flytte lidt rundt på deres brikker. Der vil som tidligere år blive arrangeret bustransport fra spillestederne og til Knudshoved kursuscenter.

Efter en hård dag i hallerne vil der blive afholdt en aftenfest på Kursus Center Knudshoved om aftenen. Her vil vi møde dem som har deltaget i de forskellige aktiviteter og hygge os med god mad og senere på aftenen en lille sving om. Det er helt op til en selv hvilket arrangement man ønsker at deltage i. Man kan tage hjem efter festen men der er også mulighed for at overnatte på Knudshoved, hvor man så står op til det meget berømte morgenbord i restauranten.

Tilmelding til aftenfesten på Knudshoved Kursuscenter, skal foregå på Jernbanefritid’s hjemmeside.

Husk at udfylde alle de rubrikker hvor der er rød stjerne, ellers vil tilmeldingen ikke gå igennem.

Når tilmeldingen er modtaget vil i få fremsendt en kvittering på at vi har modtaget tilmeldingen.

Som de tidligere år vil der være 3 forskellige arrangementer til aftenfesten:

Arrangement nr. 1:

3-retters menu inkl. 1 genstand, kaffe. 200.-kr. pr. person.

Arrangement nr. 2:

3-retters menu inkl. 1 genstand, kaffe.

Overnatning i delt dobbeltværelse. 350.-kr. pr. person.

Arrangement nr. 3:

3-retters menu inkl. 1 genstand, kaffe.

Overnatning i enkeltværelse. 500.-kr. pr. person.

Ikke medlemmer af Jernbanefritid, betaler kostprisen for at deltage i aftenfesten

Som altid, så er det først til mølle-princippet – så tør du vente med tilmeldingen?

 

Skulle der være spørgsmål eller lign. i forbindelse med fællesstævnet 2019 er man velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon. Tony K Andersen, tka@jernbanefritid.dk eller på 40539637  

Tilmelding til festen kan foretages her