Padeltennis
Padeltennis er et tennislignende spil som primært spilles 2 mod 2. Spillet er opfundet i Mexico i 1969, men har først taget rigtig fart efter år 2000 skiftet og vi fik den første officielle padelbane her i Danmark i år 2012. Reglerne er meget lig tennisreglerne. Der spilles også med en lidt blødere form for tennisbold og i stedet for ketcher spilles der med bat. Den primære forskel i forhold til tennis er, at padeltennisbanen er omgivet af vægge lavet af både glas og metalgitter. Dette gør boldspillet meget dynamisk og boldene kan være svære at afgøre. Teknisk er padeltennis nemmere at gå til end almindelig tennis, da battet er lidt mere tilgivende i forhold til en ketcher. Det er et super fedt dobbeltspil, uanset om man er nybegynder eller erfaren padelspiller. Link til officielle regler: https://www.danskpadelforbund.dk/ny-i-padel/hvad-er-padel/
Her i Jernbanefritid er der padel for spillere på alle niveauer og der er plads til alle. Der spilles padeltennis i underafdelingerne HI og JIF.
Ole Sonberg er kontaktperson i HI (E-mail)
Mathias Lindhardt er kontaktperson for JIF (kontaktoplysninger står nederst)
I vores afdeling bestræber vi os på at afholde 2 landsdækkende stævner om året ud over landsstævnet. Et stævne først på året i Århus og et stævne sidst på året i København. Der kan forekomme yderligere stævner for og eventuelt landsmesterskab mellem afdelingerne.
Næste stævne er den 12. september 2026 på Otto Busses vej 7X, 2450 København SV, klokken 12-15. Der vil være lidt at spise og drikke under arrangementet og en præmieoverrækkelse efterfølgende. Der bliver oprettet en invitation til stævnet snarest.
Afdelingsleder for padeltennis
Mathias Lindhardt
Tlf. 2259 4441
E-mail: padel@jernbanefritid.dk